Præstemarkskolen

Præstemarkskolen er en af Favrskov Kommunes 16 folkeskoler.

Skolen har godt 580 elever i skoleåret 2009/2010 fordelt fra 6 år til 10. klasse.

Præstemarkskolen består af 3 selvstændige afdelinger:

• Kærhus - indskolingsafdelingen for de 6-8 årige og samtidig SFO.

• Bakkehus - mellemhuset for 3.-6. klasserne

• Tofthus - for de ældste elever i 7.- 10. klasse samt hjemsted for skolens administration og faglokaler.

Præstemarkskolen fungerer som overbygningsskole for Korsholm Skoles elever efter 6. klassetrin, og samtidig er skolen hjemsted for et af Favrskov Kommunes 10. klassecentre.

Beliggenhed

Præstemarkskolen ligger i grønne, åbne omgivelser i Søften, ca. 15 km NV for Århus tæt på E45.

Skolen breder sig over et stort areal, hvilket bl.a. skyldes særlige bevaringsværdige geologiske forhold midt på skolegrunden. Den gode afstand - ca. 150 m - mellem de forskellige afdelinger giver i det daglige elever og lærere/pædagoger mange fordele. De enkelte afdelinger har hver deres eget lærerkorps, og da de enkelte afdelinger kun rummer ca. 1/3 af skolens samlede elevflok, opstår der let et godt og fortroligt forhold mellem børn og voksne.

Klik for stort luftfoto Klik for kort